Yoga og Pranayama

Workshop:  Fordybelse med Pranayama og Yoga

I denne workshop vil vi dykke dybt ned i åndedrættet og hvad det kan når vi kombinerer det med yoga. Alle kan være med.
Vi vil lave meditative yoga øvelser, også kendt som kriyas, der styrker sanseligheden og selvbevidstheden.

 

Du introduceres til at arbejde med din kropsbevidsthed og åndedræt, så du kan være afslappet og fokuseret når og hvor som helst, med masser af liv og godt humør.
Vi vil snakke lidt om kroppens og vejrtrækningens anatomi, hvilke forhindringer der kan være for at trække vejret optimalt, hvilke fordele der er ved at trække vejret rigtigt og hvordan man lærer det.
Vi arbejder med analyse af hinandens åndedræt og kropsholdninger, og fordybe os i rolige sekvenser

Hvordan du bevæger dig og trækker vejret gør en forskel, fordi et afbalanceret åndedræt giver mulighed for at give slip på kroppens spændinger, og når vi kombinerer det med de rette kropsbevægelser kan vi målrettet mindske muskelspændinger, stress, angst og træthed, få bedre søvn og fordøjelse, mere afslappethed, glæde og nærvær, bedre udbytte af vores træning og meget mere.

Medbring selv måtte og tæppe, og tag behageligt tøj på.

Vel mødt til en hyggelig fordybelses oplevelse.

KONTAKT


Aftenskolen Fælles Fritid
C/O Birgit Christensen
Byagervej 202 st. tv.
8330 Beder

Skoleleder: Birgit Christensen

Telefon: +45 5224 3626

Mail: faellesfritid@fora.dk

CVR: 28045131

Telefontid: Mandag og onsdag kl. 14.00 – 16.00

Medlem af Fora