Tag med på denne stillevandring og nyd en vinterdag i de smukke omgivelser omkring Moesgård skov. Vi kommer til at gå ca. 5 km i et roligt tempo med stop og pauser undervejs, samt perioder med stilhed. Her bliver du guidet igennem forskellige mindfulnessøvelser, så du får en oplevelse af, hvordan det er at hvile sin bevidsthed ved åndedrættet, i kroppen og alle sanserne med inspiration fra naturen. Kom i tøj der passer til vejret, medbring evt. vand og mad samt et liggeunderlag at sidde på.