Litteratur 1

Formålet med litteraturholdene er at mødes og samtale om og blive klogere på livet og os selv gennem læsning af klassisk og moderne litteratur. Det har gennem årtier været diskuteret, om man kan lære noget af at læse god litteratur og om den gør os klogere. Jeg hører til dem, der ikke kan undvære samværet med de store forfattere. Der er romaner, jeg vender tilbage til med års mellemrum og det giver nye oplevelser hver gang. Men det at læse en god roman eller novelle og derefter have en samtale med andre om den, beriger og giver nye erkendelser. Det er ikke sikkert, du kan bruge dem i dit liv, men kunsten og læseoplevelsen har en stor værdi i sig selv. Og når vi går hjem efter 2 en halv times samtale om en god bog, så er vi alle lidt løftede og har lyst til at læse mere - eller måske læse den samme bog igen.
Programmet er nordisk, europæisk, canadisk, scenisk, filmisk og meget mere. Vi starter i den mangfoldige nordiske litteratur og bevæger os videre ud i verden. Vi skal læse den nyeste modtager af Nordisk Råds litteraturpris, Monika Fagerholms roman "Hvem slog Bambi ihjel", vi skal læse Shakespeares "King Lear", Kieslowskis "Dekalog", P. O. Enquists roman "Lewis rejse" og mange spændende nye og ældre noveller.
Program forår 2021 (med plads til justeringer)
28/29. januar: Monika Fagerholm: Hvem slog Bambi ihjel (roman - 2020 Nordisk Råds litteraturpris)
4/5. februar: Noveller: Cecil Bødker + Pia Juul
11/12. februar: Matias Faldbakken: Vi er fem (roman – 2020)
Uge 7 – vinterferie
25/26. februar: Shakespeare: Kong Lear – tekst/teater /film
4/5. marts: Margaret Atwood: Tips om overlevelse (noveller) + inddragelse af elementer fra tv-serien Handmaids tale
11/12. marts: Puk Damsgaard: Arabica (2020 – dokumentar)
18/19. marts: Paul Auster: Usynlig (roman) + inddragelse af Opdagelsen af ensomhed (roman-essay) og novellen Auggi Wren
25/26. marts: Anna Møller: Se, hunden er løs (noveller, 2020)
Uge 14 – Påske
8/9. april: P.O. Enquist: Lewis rejse (roman)
15/16. april: Kirsten Thorup: Indtil vanvid indtil døden (roman)
22/23. april: Kieslowski: Dekalog – tekst og film
6/7. maj: Samme + afslutning

Kursusnummer
21-101

Pris

Del på Facebook


Fælles Fritid
Søger du kurser i et bestemt lokalområde, kan du skrive navnet på dette område i søgefeltet øverst til højre. Mulige lokalområder er: Beder, Malling, Mårslet, Tranbjerg, Solbjerg, Skåde, Tilst, Dalgas, Marselis, Frederiksbjerg

Skoleleder: Birgit Christensen

Telefon: 52243626

Mail: [email protected]

Telefontid: Mandag og onsdag kl. 14.00 – 16.00

Medlem af Fora