Historie
USA har som land gennemgået en helt enestående
udvikling i de sidste 200 år. Og amerikanerne har en stolt frihedstradition
båret af personligheder som Abraham Lincoln, Martin Luther King og mange andre.
Men de sociale forskelle har været afgrundsdybe. Og man har haft et stort lig i
lasten- slaveriet.
I det meste af 1800-tallet skubbede amerikanerne
kolonisationsgrænsen, ”the frontier”, mod vest. Indianerne blev fordrevet. I
deres sted kom hvide nybyggere.
Midt under erobringen af kontinentet udspillede borgerkrigen
sig mellem Nord og Syd. Lincoln frigjorde slaverne, men deres efterkommere blev
groft diskriminerede helt indtil 1960’erne.
Sidst i 1800-tallet blev landet industrialiseret med
rekordfart. Millioner af indvandrere kæmpede for at få en plads i det
amerikanske samfund. Arbejdsbetingelserne i industrien var benhårde.
Så kom 1. verdenskrig 1914-18. Derefter indledte børskrakket
i 1929 ”den store depression” i 1930’erne. Svaret blev Roosevelts ”New Deal”.
Her skabte staten de første kim til social velfærd.
Under 2. verdenskrig var den amerikanske indsats
afgørende for de Allieredes sejr. Fra da af og frem til i dag har USA været
verdens førende militære og økonomiske supermagt. Velstanden har skabt den
største biltæthed i verden. Film, TV og senere internettet har skabt en helt ny
kulturel virkelighed.
Men polariseringen i det amerikanske samfund er i de
sidste årtier øget mellem de mange fattige og de få stenrige. Den er også øget
mellem republikanere og demokrater.
Hele denne udvikling har sat sig spor i kunsten: Fra
malernes fascination af vildmarken i 1800- tallet over betagelsen af
fotografiet omkring århundredeskiftet til socialrealismen i 1930’erne, og
videre til de mange eksperimentende retninger efter 1945.
Fælles Fritid
Søger du kurser i et bestemt lokalområde, kan du skrive navnet på dette område i søgefeltet øverst til højre. Mulige lokalområder er: Beder, Malling, Mårslet, Tranbjerg, Solbjerg, Skåde, Tilst, Dalgas, Marselis, Frederiksbjerg
Skoleleder: Birgit Christensen
Telefon: 52243626