Kunsten og historien i Vesten efter 1945

Kunsten og historien i Vesten efter 1945
Efter 1945 reagerede kunstnerne mod 2. verdenskrigs indespærring og tyranni. Vildskaben i den abstrakte ekspressionisme (bl.a. Cobra med Asger Jorn, Karel Appel m. fl.) symboliserede frigørelse og tog inspiration i barnets og følelsernes spontane verden. Francis Bacon og London-skolen vendte i 1950’erne vrangen ud på den traditionelle fremstilling af personer. Giacometti klædte i sine skulpturer mennesket af til det bare, forkullede skind. Andre kunstnere som Willem de Kooning hakkede genkendelige figurer i stumper og stykker for at sætte dem sammen igen til kontrastfyldte og forvrængede gestalter. 
Og i USA skrev Jackson Pollock kunsthistorie med sin epokegørende teknik med at lade penslens dryp på lærredet forme sine værker. I det hele taget overtog New York Paris’ rolle som kunstens Mekka, ligesom amerikanerne gennem deres enorme ressourcer overtog det politiske førerskab i Vesten. Magthaverne i USA finansierede gladeligt et væld af udstillinger i Europa for at øge den amerikanske indflydelse på Vestens kulturliv.
Den amerikanske populærkultur besad jo gennem tegneserier, reklamer og film en elementær dynamik og fascinationskraft.  Elvis erobrede den internationale musikscene, og popkunsten sin sejrsgang i 1960’ernes begyndelse gennem bl.a. Robert Rauschenbergs og Andy Warhols fremstillinger af filmstjerner, hurtige biler og smukke tegneseriekvinder.
Mange kunstnere tog i 60’erne og 70’erne helt nye midler ind i deres værker, mens ungdomsoprøret udfordrede Vestens konventioner og dens politiske system. Sindrige stålkonstruktioner og opstillinger af brædder m.m. blev til kunstværker. Jean Tinguely benyttede fx crazy-humor i sine helt meningsløse vildt vibrerende maskiner. Nogle valgte at droppe det traditionelle kunstbegreb og involvere beskueren gennem happenings med bl.a. piber, trommer og gadedans.
En helt tredje vej var ”land-art”, hvor kunstværker strækker sig gennem hele landskaber.
Men 60’ernes ungdomsoprør blev i 80’erne afløst af desillusionering, koldkrigsstemning og frygt for det endelige atomragnarok. Den stemning fik ”De unge vilde” til at skabe en renæssance for det ekspressionistiske maleri under mottoet ”No future” – De ville igen have lov til at male!
Og i de sidste årtier, efter Murens fald, har kunstlivet været så mangfoldigt som aldrig før. Mange kunstnere benytter sig fuldt ud af den ny teknologis muligheder. De skaber fx store installationer, hvor beskueren suges gennem en labyrint af glas med raffinerede virkninger i lys og lyd. Men der er også plads for maleriet, både i abstrakt og naturalistisk form.

Tor23.01.202010:15-12:00
Tor30.01.202010:15-12:00
Tor06.02.202010:15-12:00
Tor20.02.202010:15-12:00
Tor27.02.202010:15-12:00
Tor05.03.202010:15-12:00
Tor12.03.202010:15-12:00
Tor19.03.202010:15-12:00
Tor26.03.202010:15-12:00
Tor02.04.202010:15-12:00
Tor16.04.202010:15-12:00
Tor23.04.202010:15-12:00

KONTAKT


Aftenskolen Fælles Fritid
C/O Birgit Christensen
Byagervej 202 st. tv.
8330 Beder

Skoleleder: Birgit Christensen

Telefon: +45 5224 3626

Mail: faellesfritid@fora.dk

CVR: 28045131

Telefontid: Mandag og onsdag kl. 14.00 – 16.00

Medlem af Fora